Dampspærre: placering og montering i loft, væg og gulv

Dampspærre: placering og montering i loft, væg og gulv - ISO Team Nordic

En dampspærre er et tæt lag, oftest en folie, der leveres på rulle. Den forhindrer varm og fugtig indeluft i at trænge ud i isoleringen, hvor fugten ellers kan give fugtskader og skimmel. Dampspærren sidder altid på den varme side af isoleringen og højst en tredjedel inde i laget. Samlingerne skal tapes, og tilslutningerne skal være tætte. Sådan beskriver Energistyrelsens vejledninger på Sparenergi.dk (2024) det.

Reglen gælder i loft, skråvæg og væg. I gulve mod jord er det fugtspærren under gulvet, der er det tætte lag. Her får du de tal, placeringer og monteringstrin, der afgør, om konstruktionen holder sig tør.

Kort fortalt

  • Placering: Dampspærren sidder på den varme side og højst en tredjedel inde i isoleringen. I et loft skal mindst to tredjedele af isoleringen ligge over den (Sparenergi.dk, 2024).
  • Tæthed: Samlinger tapes med mindst 150 mm overlap. Dampspærren føres 50 mm op ad de tilstødende bygningsdele (Sparenergi.dk, 2024).
  • Krav: Den relative luftfugtighed på dampspærren må ikke overstige 75 % (BYG-ERFA, hentet 2026).
  • Gulv: Mod jord bruger du en fugtspærre og ikke dampspærrefolien til loft og væg.
  • Aluthermo Quattro: Den har en indbygget dampspærre, men den virker kun med luftlag og tapede samlinger.

Hvad er en dampspærre?

En dampspærre er et produkt, der stort set forhindrer fugt i dampform i at bevæge sig gennem en konstruktion. Ifølge BYG-ERFA's ordbog (hentet 2026) er de fleste dampspærrer banevarer af folie. Hvor godt de stopper vanddampdiffusion, angives med Z-værdien, og en dampspærre med en Z-værdi på 50 GPa s m²/kg er normalt tilstrækkelig.

Du møder også ordet dampbremse. Det bruges især om produkter, der lukker lidt mere vanddamp igennem, men i praksis bruges de to ord ofte i flæng. Det modsatte er et diffusionsåbent lag, som vandmolekyler kan bevæge sig igennem. Nogle producenter opgiver en Sd-værdi i stedet for en Z-værdi. Vores dampspærrefolie Klimas FBZ er fx angivet med en Sd-værdi på 50 m. De to værdier måles i forskellige enheder. Sammenlign derfor kun produkter, der er opgivet på samme måde, og find databladene under produktdokumentation.

Hvorfor skal dampspærren sidde på den varme side?

Dampspærren skal sidde på den varme side, fordi indeluften i en bolig har et højere vanddamptryk end udeluften. Fugten presser sig derfor udad gennem konstruktionen. BYG-ERFA (hentet 2026) skriver, at dampspærren skal stoppe både vanddampdiffusion og gennemstrømning af fugtig, varm indeluft. Kravet i dag er, at den relative luftfugtighed på dampspærren ikke må overstige 75 %.

Energistyrelsen anbefaler, at dampspærren placeres højst en tredjedel inde i isoleringslaget, målt fra den varme side. Der er den også godt beskyttet mod at blive perforeret (Sparenergi.dk, 2024). Læg aldrig dampspærren oven på isoleringen mod et koldt loftrum eller på den kolde side af en væg.

Dampspærre, fugtspærre og vindspærre: hvad er forskellen?

De tre lag stopper hver sin slags fugt eller luft og sidder forskellige steder i konstruktionen. Dampspærren stopper vanddamp indefra. Fugtspærren stopper fugt fra jord og murværk, og vindspærren stopper kold udeluft udefra. Definitionerne i tabellen følger BYG-ERFA's ordbog (hentet 2026).

Tre tætte lag i klimaskærmen, og hvor de hører hjemme
Lag Stopper Placering Typisk materiale Hos ISO Team Nordic
Dampspærre Vanddamp og fugtig indeluft indefra Varm side, højst 1/3 inde i isoleringen Folie som banevare Klimas FBZ, 0,20 mm, til tag, loft og væg
Fugtspærre Fugt som væske (kapillarsugning) og som damp Mod jord og murværk, fx i terrændæk og mellem sokkel og fodrem Murpap og murfolie af polyethylen Klimas FBC, 0,20 mm, mod opstigende fugt
Vindspærre Kold udeluft, der blæser gennem isoleringen Kold side, fx bag ventileret facadebeklædning Lag, der kan modstå og aflede fugt fra regnskærmen Ikke i sortimentet

Ifølge BYG-ERFA virker fugtspærrer og radonspærrer i langt de fleste tilfælde også som dampspærre. Vores to folier er alligevel beregnet til hver sin opgave. FBZ bruges i tag, loft og væg, og FBC bruges mod opstigende fugt i gulv og terrændæk.

Hvordan lægger du dampspærre i loftet?

I loftet sidder dampspærren på den varme underside af isoleringen, tæt på loftbeklædningen, og mindst to tredjedele af den samlede isolering skal ligge over den (Energistyrelsen, Efterisolering af loft, Sparenergi.dk 2024). Efterisolerer du loftet til mere end 150 mm i alt, skal konstruktionen være diffusions- og konvektionstæt, fx med en omhyggeligt udført dampspærre. Det skriver Energistyrelsen i vejledningen om skråvæg og loft til kip (Sparenergi.dk, 2024).

Det er især relevant i ældre huse, hvor dampspærren i loftet tit mangler eller er gennemhullet og skal laves igen. Det beskriver vi i BR18-isoleringsguiden. Du kan montere den nye dampspærre over eller under den eksisterende loftbeklædning. Den bedste tæthed får du, hvis du tager beklædningen ned.

  • Tape alle samlinger med mindst 150 mm overlap.
  • Før dampspærren 50 mm op ad spær, hanebånd og ydervæg eller rem. Tape den der, eller klem den bag en liste med fugebånd.
  • Få en autoriseret el-installatør til at flytte lampeudtag, fordi der ikke må være skjulte samlinger i et loft, der efterisoleres.
  • Luft ud mindst tre gange om dagen i 5-10 minutter med gennemtræk, når huset er blevet tættere.

Hvor meget isolering der skal ligge over dampspærren, gennemgår vi i guiden til isolering af loft. Til skråvæg og loft til kip viser siden om PIR-isolering til skråt tag hele opbygningen. Her bruger vi en separat, sammenhængende dampspærre hen over termPIR AL og spær. Det gør vi, selvom pladens alu/PE-belægning er gastæt og kan indgå i en damptæt konstruktion.

Hvordan monterer du dampspærre på en væg?

På en væg, der isoleres indefra, monteres dampspærren på den varme side, på forsiden af reglarne. Foran den, ind mod rummet, monteres en forskalling, som bliver installationslag. Dampspærren skal slutte tæt ved gulv, loft, hjørner, vinduer, døre, rør og kabler. Bolig- og Planstyrelsens vejledning om rentabel efterisolering på Bygningsreglementet.dk (hentet 2026) advarer om, at dårligt udførte indvendige efterisoleringer kan give væsentlige fugtproblemer og skimmelsvamp.

Ved indvendig efterisolering af en ydervæg ligger den kolde murflade lige bag isoleringen, så huller i dampspærren er kritiske. Reparer dem straks med egnet tape. Lad kabler og dåser ligge i forskallingen foran dampspærren, så du ikke skærer i den. Hele opbygningen med PIR, reglar og forskalling finder du på siden om PIR-isolering af væg indefra. Vil du hellere bruge refleksiv isolering, har vi en guide til indvendig isolering af ydervæg trin for trin.

Skal der dampspærre til gulv?

I et gulv mod jord er det fugtspærren, der er det tætte lag, fordi fugten kommer nedefra. BYG-ERFA (hentet 2026) skriver, at fugtspærrer i langt de fleste tilfælde også virker som dampspærre. Energistyrelsens vejledning (Sparenergi.dk, 2024) handler om nye terrændæk med trægulv. Her anbefales en fugt- og radonspærre over hele betonfladen, fx 0,2-0,3 mm polyethylenfolie. Overlæggene skal være klæbede og mindst 100 mm, og folien skal klæbes til væggene og være tæt ved gennemføringer.

I den opbygning, vi viser for PIR i terrændæk, ligger PE-folien som det tætte lag over PIR-pladerne. Folien føres helt ud til kantisoleringen. Overlappene tapes med en tape, der hæfter på folien, og tape på PIR-samlingerne kan ikke erstatte folien. Til den opgave bruger du fugtspærrefolien Klimas FBC på 0,20 mm. Krybekældre og gulve over krybekælder er en anden konstruktion, som denne opbygning ikke dækker.

Montering af dampspærre trin for trin

En dampspærre virker kun, hvis den er sammenhængende. Et enkelt overlap uden tape eller en åben gennemføring lader fugtig luft strømme direkte ind i isoleringen. Rækkefølgen herunder følger den montering, vi beskriver for skråtag og væg indefra. Kravet om 150 mm overlap kommer fra Energistyrelsens vejledning om efterisolering af skunk (Sparenergi.dk, 2024).

  1. Planlæg kabler, rør og ventilation, før membranen lukkes. Lad en autoriseret el-installatør flytte eventuelle lampeudtag.
  2. Sørg for, at fladerne er rene og tørre, og at der er et fast underlag bag alle samlinger.
  3. Rul folien ud på tværs af spærene. På en væg monteres den på forsiden af reglarne.
  4. Lav overlap på mindst 150 mm, og tape samlingerne med systemets tape og klæber.
  5. Forbind dampspærren tæt til vægge, gavle, skunk, loft, vinduer og døre. I loftet føres den 50 mm op ad spær, hanebånd og ydervæg.
  6. Brug manchetter ved rør- og kabelgennemføringer, og reparer huller med det samme.
  7. Monter forskalling på tværs, fx ca. 22 × 95 mm, så installationerne ligger foran dampspærren.
  8. Luft ud mindst tre gange om dagen i 5-10 minutter, når huset er blevet tættere.

Hvor meget folie skal du bruge?

En rulle Klimas FBZ dækker 100 m² og leveres som 2 × 50 m, altså en bane på 2 m i bredden og 50 m i længden. Lægger du banerne side om side med 150 mm overlap, dækker hver bane 1,85 m i bredden. Så rækker rullen til ca. 92 m², før du har trukket endeoverlap og opføringer ved væggene fra. Til et loft på 60 m² er én rulle altså rigeligt, mens et loft på 95 m² kræver to.

Dampspærrefolie 0,20 mm | Klimas FBZ fra ISO Team Nordic

Dampspærrefolie 0,20 mm | Klimas FBZ

Dampspærrefolie på 0,20 mm til tag, loft og væg. 100 m² pr. rulle.

Se aktuel pris på produktsiden
Se produktet

Dampspærrefolie eller Aluthermo Quattro?

Dampspærrefolie er kun et tæthedslag, som du monterer sammen med en separat isolering. Aluthermo Quattro er en refleksiv isolering på ca. 10 mm med indbygget dampspærre. Ifølge produktsiden (hentet 2026) har den en Sd-værdi over 6000 m, så du skal ikke bruge en ekstra dampspærre. Den virker kun med mindst 20 mm luftlag på begge sider. Alle overlap, samlinger, gennemføringer og afslutninger skal tapes lufttæt med Aluthermo systemtape på 100 mm.

Vælg folien, når du isolerer med PIR-plader eller anden isolering og kun mangler tæthedslaget. Vælg Aluthermo, når pladsen er trang, og du kan lave luftlagene. Aluthermo egner sig ikke til fugtige konstruktioner uden ventilation. Den skal også sidde på den varme side, ligesom folien. Detaljerne om luftlag og tape står i montagevejledningen til Aluthermo.

Aluthermo Quattro fra ISO Team Nordic

Aluthermo Quattro

Refleksiv multifolie på ca. 10 mm med indbygget dampspærre. Monteres med luftlag på begge sider og tapes lufttæt.

Se aktuel pris på produktsiden
Se produktet

Hvad gør du med en gammel dampspærre eller i sommerhuset?

Finder du en gammel dampspærre, når du renoverer, kan den som regel blive siddende. BYG-ERFA's erfaringsblad om to dampspærrer (hentet 2026) konkluderer, at det i langt de fleste tilfælde er unødvendigt at punktere eller fjerne den ene af to dampspærrer.

I sommerhuse er billedet mere nuanceret. BYG-ERFA (hentet 2026) skriver, at en dampspærre overordnet set er unødvendig i uopvarmede eller delvis opvarmede bygninger. Den anbefales alligevel, fordi mange nye sommerhuse må forventes at blive brugt som boliger. Sommerhuse er ikke omfattet af bygningsreglementets krav om lufttæthed af klimaskærmen. Bruger og opvarmer du sommerhuset året rundt, ligner fugtbelastningen den i et helårshus, og så giver det mening at lave dampspærren på samme måde. Er du i tvivl om din konstruktion, kan du kontakte os med en beskrivelse af opbygningen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken side af isoleringen skal dampspærren sidde på?
Dampspærren skal sidde på den varme side af isoleringen, ind mod de opvarmede rum, og højst en tredjedel inde i isoleringslaget, målt fra den varme side (Energistyrelsen, Sparenergi.dk 2024). I et loft betyder det, at mindst to tredjedele af isoleringen ligger over dampspærren. Læg den aldrig oven på isoleringen mod et koldt loftrum.
Hvor meget overlap skal der være på en dampspærre?
Energistyrelsen anbefaler, at samlinger i en ny dampspærre tapes med mindst 150 mm overlap (Sparenergi.dk, 2024). I loftet føres dampspærren desuden 50 mm op ad spær, hanebånd og ydervæg. En fugt- og radonspærre på et nyt terrændæk lægges med klæbede overlæg på mindst 100 mm.
Er PIR-plader med alufolie en dampspærre?
termPIR AL har alu/PE-belægning på begge sider. Overfladen er gastæt og kan indgå i en damptæt konstruktion. I vores guide til PIR på skråt tag bruger vi alligevel en separat, sammenhængende dampspærre hen over PIR-plader og spær, fordi den giver et ubrudt tæthedslag.
Må man have to dampspærrer i samme konstruktion?
Ja, som regel. BYG-ERFA (hentet 2026) konkluderer, at det i langt de fleste tilfælde er unødvendigt at punktere eller fjerne den ene af to dampspærrer, når du renoverer. En gammel dampspærre kan derfor normalt blive siddende, når du monterer en ny.
Skal der dampspærre i et sommerhus?
Ifølge BYG-ERFA (hentet 2026) er en dampspærre overordnet set unødvendig i uopvarmede eller delvis opvarmede bygninger. Den anbefales alligevel, fordi mange nye sommerhuse må forventes at blive brugt som boliger. Sommerhuse er ikke omfattet af bygningsreglementets krav om lufttæthed af klimaskærmen.

Kilder

Tillbaka till blogg